En weekend med cykling, gastronomi og lokale oplevelser
Oplev en weekend, hvor natur, gastronomi og lokale oplevelser smelter sammen i hjertet af Nordsjælland. Med base i de hyggelige glampingtelte på Falkendal tager I på cykel gennem Gribskovs smukke landskaber og møder nogle af områdets mest passionerede producenter undervejs.
I besøger lokale bryggere, vinbønder og madiværksættere, som deler deres historier, håndværk og smagsoplevelser. Langs ruten venter ølsmagninger, vinsmagninger, frokoster og middage tilberedt med fokus på sæsonens bedste råvarer og områdets unikke fødevarekultur.
Når dagens oplevelser er slut, vender I tilbage til Falkendal, hvor der er tid til at nyde roen, den smukke natur og fællesskabet omkring bordet. Aftenerne byder på gastronomi i Falkendal Spisehus, afslapning i glampingteltene og saunagus under åben himmel.
Undervejs oplever I både Gribskovs varierede natur, udsigten over Arresø, den fredfyldte stemning ved Esrum Sø og områdets rige kulturhistorie. Her er der plads til at sænke tempoet, komme tæt på naturen og nyde de gode ting i livet.
Weekend i Gribskov er skabt til jer, der elsker god mad, lokale drikkevarer, smukke cykelruter og autentiske oplevelser. En sanselig miniferie, hvor værtskab, natur og gastronomi går op i en højere enhed.
Praktisk:
- Pris 5.495,- per pers.
- Turen kører fra april til oktober i lige uger. Og fra tirsdag til torsdag hver uge i sommerferien
- Ankomst fredag(tirsdag) mellem kl.14.00 0g 16.30
- Afrejse søndag(torsdag) efter frokost kl. 14.00
- Turen er 65km med 40km om lørdagen og 25km om søndagen
- Mødested Gastrominoen, Kagerup Byvej 20B, 3200 Helsinge
