Dagstur på Gastrominoen Helsingør
Jeres dags-tur på Gastrominoen i Helsingør området starter ved Hillerød station klokken 9, hvor I får udleveret cykler og kort, mens vores veloplagte personale gennemgår dagens oplevelser med jer. Fra Hillerød station tager i lokalbanen til Helsingør med cyklerne.
Fra Helsingør station ruller I den korte distance til Kronborg og til Strandristeriet hos Mille og Peter, som har Strandristeriet, De byder på en kop frisklavet kaffe inden I starter jeres tur.
På jeres tur ad Strandvejen passerer I de hyggelige små havne ved Snekkersten, Espergærde og Sletten Havn. I løbet af formiddagen er der lidt luft i programmet, så der er mulighed for at lægge vejen forbi den smukke have på Louisiana eller at tage en dukkert på jeres tur langs kysten.
Frokosten serveres i cafeen på Årstidernes gård lige udenfor Humlebæk. Årstidernes Gård ligger naturskønt omgivet af landbrug og skov og virkelig er et pragtfuldt sted. Herfra er der blot en kort cykeltur til Mats Vinyard, hvor I bliver klogere på at lave vin, og får lov til at smage på vinen. Efter vin, skal I lære lidt om ost hos Brian, som har det charmerende Humlebæk Mikro Mejeri, hvor han laver lækre oste. Det er let af finde, da stedet simpelthen er formet som en ost. Brian fortæller passioneret om ostenes tilblivelse og I skal naturligvis smage på flere af hans gode oste.
Fra Humlebæk cykler I nu mod Esrum Sø og det yndige Sørup Is og Kaffestue på kanten af Esrum Sø. Her kan I nyde en kop kaffe, og lægge vejen Fredensborg Slot. Vi anbefaler virkelig en gåtur i Fredensborg Slotspark, da den bare er utrolig smuk.
Herfra går turen retur mod Hillerød station og forbi endnu et slot og en slotshave nemlig Frederiksborg slot.
Turen slutter samme sted som den startede ved Hillerød station, hvor I afleverer cyklerne. Måske har I har lyst til at blive hængende i Hillerød og nyde lidt af alt det som den smukke by tilbyder.