En god bid af Gastrominoen
2,5 dage (2 nætter)

På Gastrominoen er der fokus på bæredygtighed, de lokale oplevelser og de dygtige, passionerede ildsjæle, som driver de steder I undervejs, vil besøge. Vi vil give jer indblik i hvor kort afstanden fra jord til bord er, hvor mange små lokale producenter af høj standard der er og hvilke helt fabelagtige og unikke steder, der findes i Nordsjælland.

Turen starter og slutter i København og over 2 ½ dage vil I cykle i behageligt tempo i det smukke og varierede Nordsjællandske landskab. I vil opleve både storslået natur, smuk skov, langs marker og grønne enge, sø og hav.

Jeres bagage bliver transporteret mellem jeres overnatningssteder, og I skal simpelthen blot fokusere på at nyde de mange oplevelser vi har planlagt til jer – ligesom der naturligvis er plads til spontane stops og forfriskende badeture undervejs.

Undervejs overnatter I i Glampingtelt i fredelige omgivelser tæt på skov og sø, samt i en af de klassiske MKP Campingvogne.

Turens program

Fredag

Jeres tur på Gastrominoen ”En god bid af Gastrominoen, Vest” starter på vores hyggelige kontor i København fredag eftermiddag. Her I får udleveret cykler, kort og vi gennemgår jeres rute for de kommende dage.

Jeres første smagning er hos Thornæs Destilleri. Her vil Torben give jer et indblik i arbejdsprocesserne på destilleriet og I kan smage på den gode Whisky og lækre Gin, som Torben laver. I de smukke omgivelser ved destilleriet ligger også Kagerup Most, hvor I skal smage de forfriskende most og lemonade.

Tæt på Kagerup ligger Haldbjerg ved Solbjerg Engsø, hvor aftenen og natten skal tilbringes og hvor bagage allerede står klar til jer. I får ligeledes udleveret den lækre måltidskurv, som indeholder jeres middag til i aften.

Lørdag

Lørdagen starter med et besøg på mikrobryggeriet ”Det våde får”, som er drevet af de to passionerede ildsjæle, Marianne og Henrik. De deler begejstret deres viden, lader jer smage deres hjemmebryg og viser stolt viser deres lille sted frem. Når ganen er blevet fugtet, cykler I til populære ferie- og badeby ved den nordsjællandske kyst, Tisvildeleje.

Den smukke kyststrækning i Nordsjælland er kendt som ”Den danske Riviera”, og har faktisk gået under dette navn i mere end 100 år. Den danske Riviera har 90 km lange kyststrækning og lokker med lange sandstrande, forfriskende og indbydende vand, smuk natur, charmerende badehoteller, hyggelige små badebyer, gode spisesteder, og man forstår så udmærket sammenligning med den franske pendant.

Sæt lidt tid af til at nyde stemningen, en kop kaffe og måske en forfriskende dukkert inden I begiver jer ind i den smukke og særegne natur ved Tisvilde Hegn.

Tisvilde Hegn er Sjællands største hede og Danmarks femte største skov, og er fuldstændig ideelt til en cykeltur. Selve turen i Tisvilde Hegn er 10 km og byder på et varieret og omskifteligt landskab med bakkede hedelandskaber, tæt skov og sandklitter ved kysten. Særligt Troldeskoven gør cykelturen i Tisvilde Hegn til noget unikt, og med sine kringelkrogede, vindblæste træer, som nu nærmest ligger mere end de står, forstår man let hvorfor det hedder Troldeskoven – det er lidt eventyrligt.

Næste stop på dagens cykeltur er ved Dyssekilde Økosamfund, hvor I også skal spises frokost. Dyssekilde Økosamfund ligger i smukke idylliske omgivelser og her bor lidt over 200 mennesker i de 90 særegne boliger. Grundtanken med det lille økologiske samfund er et skabe et miljø, som er baseret på tolerance, respekt, socialt fællesskab og ikke mindst at leve bæredygtigt og økologisk. Dette skinner også igennem, når I nyder frokosten på Torup Spisehus, som serverer mad, der er lavet fra bunden.

Herefter besøger I den hyggelige gård, Tothaven. Tothaven er særlig berømt for deres utroligt lækre gedeost og deres is lavet på gedemælk, og I må vitterligt ikke snyde jer selv for at smage en (eller flere) af de mange lækre is-varianter.

Jeres næste stop er i Hundested hos Schumacher Brændevin, hvor I skal smage lækre snaps, som blandt andet har smag af kirsebær, Rosmarin/Æble og Chili/Citron.

Fra Hundested triller I mageligt tempo afsted ud af byen, rundt om Halsnæs Pynt, forbi Lynæs Havn til Grønnessegaard Gods Gårdbutik. De smukke og historiske omgivelser danner rammen for en gårdbutik, der er noget udover det sædvanlige.

Snart er I fremme ved Byaasgaard Camping, hvor I skal overnatte i en af de klassiske MKP Campingvogne, der blev designet i 60´erne og bedst beskrives som et stykke levende campinghistorie. Signe og Kenneth, som har Byaasgaard Camping værner om og bevarer campingkulturen, men samtidig nytænker og raffinerer de den.

Aftenens måltidskurv indeholder lækkerier, som I kan tilberede og nyde ved grillen. Indholdet vil blandt andet kunne være grillpølser fra højlandskvæg fra nabogården Ellingegård, friskopgravede grøntsager fra de nærliggende gårde og æg fra egne høns.

Byaagaard Camping ligger smukt lige ned til vandet, og I kan nyde aftenen på den stemningsfyldte Campingplads og fordøje alle dagens mange indtryk og oplevelser i de hyggelige omgivelser.

Søndag

Efter I har nydt morgenkurven med friskbagt brød og lokale produkter, cykler I imod Frederiksværk, som faktisk er Danmarks ældste industriby fra 1728 og derpå til Ågabet.

Ågabet af navnet på den lille kanal og det gamle fiskerleje, der nu er omdannet til Besøgscenter, ved Danmarks største sø, Arresø. Besøgscenteret fortæller historien om ferskvandsfiskeriet i Arresø, og ikke mindst om den store eksport af sandart.

Herpå er det blevet tid til at stige (og cyklerne) ombord på M/S Frederikke, som vil sejle jer tværs over Arresø til Ramløse. Sejlturen på M/S Frederikke tager en times tid og frokosten indtages ombord på den lille hyggelige båd.

Velankommet til Ramløse Havn cykler I langs Arresø til udkanten af Annisse, hvor Vingården Garbolund ligger. På Garbolund producerer de naturvin uden tilsætningsstoffer. Udover en rundvisning på vingården, skal I naturligvis have lov il at smage de liflige druer og nyde de charmerende opgivelser.

Herfra er der en kort cykeltur retur til Hillerød, hvor I kan tage toget retur til København, hvor Gastrominoens tur startede og også slutter.

Vi håber, at både jeres maver vil være fyldte (og at hovederne er mætte af indtryk) og at de forgange dage har givet jer et indblik i de mange herlige oplevelser, der gemmer sig i det nordsjællandske.

Searching Availability...