Det med småt
Betingelserne tager udgangspunkt i aftaleforholdet mellem Gastrominoen og kunden i forbindelse med booking af turen.

1. Aftalen
En aftale om køb af en turen mellem kunden og Gastrominoen er indgået og bindende for begge parter, når Gastrominoen har registreret og modtaget betalingen online.

Den person som bestiller turen, og derved indgår aftalen med Gastrominoen, anses for at være hovedbestilleren. Alle ændringer samt evt. afbestilling skal ske af hovedbestilleren. Medrejsende, som ønsker at foretage en ændring i forhold til turen, skal derfor gøre dette via bestilleren. Bestilleren har ansvaret for at kunne kontaktes med vigtige informationer via de kontaktoplysninger, som er oplyst til Gastrominoen ved booking af turen.

1.2. Aldersgrænse
Gastrominoen ture henvender sig alene til forbrugere, der er fyldt 18 år. Ved køb af turen bekræfter kunden, at vedkommende samt øvrige deltagere er 18 år eller derover.

1.3. Turdokumenter
Gastrominoen fremsender efter aftalens indgåelse turdokumenterne (faktura, praktiske detaljer, detaljeret program m.m.) til kunden. Fremsendelse af turdokumenter samt anden korrespondance mellem kunden og Gastrominoen foregår på den email-adresse, som kunden har indtastet i forbindelse med aftalens indgåelse.

1.4. Kontaktoplysninger
Kunden er desuden forpligtet til at opgive de kontaktoplysninger, som er nødvendige for at Gastrominoen kan kontakte kunden både før og under turen. Hvis kunden ikke har modtaget bekræftelse inden for 24 timer efter turen er bestilt, skal kunden straks kontakte Gastrominoen.

Kunden har pligt til ved modtagelse af emails indeholdende turdokumenterne (faktura, praktiske detaljer, detaljeret program m.m.) at gennemgå disse, samt straks at reagere til Gastrominoen hvis det aftalte ikke stemmer overens.

2.Pris og betaling
Prisen for den pågældende tur fremgår på Gastrominoen.dk. Turens pris er en såkaldt ”totalpris”, hvilket indebærer, at skatter, afgifter, gebyrer, omkostninger og eventuelle tillæg er inkluderet i prisen. Hvis intet andet er anført, så er turens pris pr. person.

2.1. Gebyrer
Turens samlede pris fremgår af kundens faktura. Hvis der sker ændringer i den konkrete tur eller i forudsætningerne for denne som følge af forhold hos kunden, vil det kunne medføre, at prisen ændres, og yderligere betaling vil kunne blive opkrævet. Udgifter til forsikringer og lignende er ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler kunden selv.

2.2. Betaling
Kunden kan betale via Dankort, Visakort, MasterCard, samt VISA.

2.3. Formidler og kontraktpart
Gastrominoen er den ansvarlige arrangør og er kundens direkte aftalepart og anses derfor som sælger i henhold til gældende lovgivning. Alle reklamationer vedrørende arrangementet skal rettes direkte til Gastrominoen.

2.4. Fortrydelse
I henhold til “Lov om visse forbrugsaftaler § 18 stk. 2 nr. 12” er køb af pakkerejser på Gastrominoen.dk ikke omfattet af fortrydelsesretten.

3.Udlejning at materiale
Kunden er selv ansvarlig for skader og tyveri/bortkomst af lejet udstyr, heriblandt cykler og tilbehør.

3.1. Bagage
Al bagage bedes pakket forsvarligt i tasker og rygsække. Kunden er selv ansvarlig for at al bagagen bliver indskrevet. Gastrominoen har ikke ansvaret for tyveri o.l. af bagagen, når den ikke er i Gastrominoens varetægt eller er under direkte opsyn. Elektronik, kameraer samt andre kostbare genstande som smykker må ikke anbringes i bagagen, men kan tages med på cyklen.

4. Kundens generelle pligter

4.1. Rettidigt fremmøde
I de tilfælde hvor kunden ikke kan nå rettidigt frem til den bestilte tur, skal kunden rette henvendelse til Gastrominoen og oplyse om situationen.

4.2. Ordensbestemmelser
Kunden skal rette sig efter de ordensbestemmelser, der gælder for alle turens underleverandører, som bla. Vandrehjem, Campingpladser, spisesteder og smagningssteder.

Kunden skal optræde således, at andre gæster, ikke føler sig generet. I grove eller gentagne tilfælde kan en upassende optræden føre til, at kunden bortvises fra den videre deltagelse i turen. I sådanne tilfælde er kunden ansvarlig for egen hjemtransport og udgifter som følge heraf. Kunden er ligeledes ikke berettiget til tilbagebetaling af turens pris.

4.3. Manglende efterlevelse
Overholder kunden ikke reglerne om rettidigt fremmøde samt ordensbestemmelserne, kan kunden ikke gøre krav gældende hverken mod Gastrominoen til turen for de følgevirkninger og mangler, som den manglende efterlevelse af kundens pligter medfører.

5.Ændringer af den indgåede aftale

5.1. Kundens ændringer af turen
Såfremt kunden ønsker at foretage ændringer i turen, bedes Gastrominoen kontaktes hurtigst muligt. Hvis det er muligt for Gastrominoen at ændre turen, skal kunden afholde de ekstraudgifter, som ændringerne måtte medføre. Såfremt kunden ønsker at foretage ændringer, som Gastrominoen ikke kan opfylde i den eksisterende aftale, vil ændringen, hvis kunden fastholder ønsket om at få ændret turen, anses som en afbestilling af turen, jf. afsnit 6.2, og en ny bestilling.

5.2.Rejsearrangørens ændringer til af pakkerejsen inden turens påbegyndelse

5.2.1. Uvæsentlige ændringer.
Gastrominoen er inden turens påbegyndelse berettiget til ansvarsfrit at foretage uvæsentlige ændringer i turen uden kundens samtykke. Kunden er forpligtet til at acceptere sådanne ændringer, hvis Gastrominoen inden turens påbegyndelse og uden unødig forsinkelse klart og tydeligt oplyser kunden om de pågældende ændringer.

5.2.2. Andre ændringer
Hvis Gastrominoen inden turens påbegyndelse enten; foretager væsentlige ændringer i turen, eller ikke kan levere bestemte ydelser, som kunden har anmodet og som Gastrominoen har accepteret at levere, eller hæver prisen på turen med mere end 8%, har kunden følgende rettigheder, kunden kan hæve aftalen og få refunderet de beløb, der er indbetalt i henhold til turen, eller hvis Gastrominoen tilbyder det, kan kunden deltage i en erstatningstur. Gastrominoen er forpligtet til uden unødig forsinkelse at rette henvendelse til kunden og oplyse om de væsentlige ændringer.

5.2.3. Kundens deltagelse
Kundens deltagelse i arrangementer, som underlagt vejrligets omskiftelighed, sker under eget ansvar. Vejrligs- og andre uforudsete hændelser, der medfører nødvendige ændringer i den tilbudte ydelse på grund af, at de tilbuddet ydelser ikke kan benyttes efter sin hensigt, kan ikke betragtes som en mangel ved turen

6.Aflysning
En tur anses kun for aflyst, såfremt turen ikke gennemføres af arrangøren. Ændringer i repertoire, dato, gennemførelse af turen og lignende er derfor ikke en aflysning. Såfremt der gælder et minimum deltagerantal for, at turen gennemføres, vil dette fremgå. Opnås der ikke det for turens gennemførelse påkrævede antal deltagere, er arrangøren berettiget til ansvarsfrit at meddele kunden, at turen som konsekvens af den lave tilslutning ikke vil blive gennemført.

6.2. Fortrydelsesret
For køb af pakkerejser gælder der ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1 samt § 7 stk. 2 nr. 5, der undtager personbefordring fra forbrugeraftalelovens anvendelsesområde.

6.3. Afbestilling af turen
Kunden kan afbestille turen senest 28 dage inden turens begyndelse uden omkostning. Ved afbestilling mellem 27 og 15 dage før turens start refunderes 50% af turens pris. Ved afbestilling med under 14 dage til start refunderes turens beløb ikke. Dette gør sig ligeledes gældende ved for sent fremmøde eller ved udeblivelse fra startstedet.

6.4. Arrangørens opsigelse

Opsigelse på grund uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder

Gastrominoen kan desuden ansvarsfrit opsige aftalen om en tur, hvis Gastrominoen er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder og Gastrominoen underretter kunden om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden turens begyndelse. Kunden får i ovenstående opsigelsessituationer de til turens indbetalte beløb refunderet senest 14 dage efter opsigelsen, og kunden vil ikke have krav på erstatning.

6.5. Manglende efterlevelse
Overholder kunden ikke reglerne om rettidigt fremmøde samt ordensbestemmelserne, kan kunden ikke gøre krav gældende mod Gastrominoen og turen for de følgevirkninger og mangler, som den manglende efterlevelse af kundens pligter medfører.

7.Mangler og reklamationer
Konstateres en mangel efter turens begyndelse og undervejs skal kunden straks efter konstateringen reklamere over manglen til Gastrominoen. Tilbyder Gastrominoen at afhjælpe manglen, kan kunden ikke kræve forholdsmæssigt afslag eller hæve aftalen, hvis afhjælpningen sker inden rimelig tid og uden omkostninger eller væsentlig ulempe for kunden.

8.Fremsættelse af krav efter turens afslutning
Krav om erstatning og/eller forholdsmæssigt afslag i turens pris – som følge af mangler, der er blevet reklameret korrekt over, og som ikke er blevet afhjulpet af Gastrominoen – skal inden rimelig tid efter turens afslutning fremsættes over for Gastrominoen. I modsat fald mister kunden retten til at gøre krav mod Gastrominoen gældende.

Kunden kan klage til Gastrominoen på info@gastrominoen.dk med angivelse af bookingnummer. Gastrominoen kan ikke gøres ansvarlig for et beløb, der er større end turens værdi.

8.1. Ansvarlighed
Gastrominoen er som formidler alene ansvarlig for kundens eventuelle direkte tab, såfremt ansvar foreligger efter dansk rets almindelige regler. Gastrominoen ansvar er i sådanne tilfælde begrænset til det betalte bookinggebyr. – undervejs eller

9. Tvister
Betingelserne, og enhver tvist der måtte opstå i relation dertil, er underlagt dansk ret. For yderligere information om online afgørelse af tvister (ODR) se: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.